#DEFEMHALDER

Del dine oplevelser fra området med os på #defemhalder

DAAS HERREGÅRD 1700-tallet



Barokkens symmetriske verdensbillede
Daas Herregård blev anlagt af generalmajor Gregers Daa (1658-1712). Han opførte en stor bindingsværksgård med lader, stalde og en brolagt gårdsplads i byggematerialer
bl.a. fra det gamle Hald Slot. Hovedhuset lå der, hvor de to hvide pavilloner står. Der er intet bevaret af selve Daas Herregård, som stort set blev jævnet med jorden i begyndelsen af 1800-tallet. Til gengæld kan man se resterne af herregårdens imponerende barokhave. Det strengt symmetriske haveanlæg breder sig over fire plateauer ned mod søen.

Sådan bearbejder vi haveanlægget ved Daas Herregård

  • Vi genetablerer den kilometerlange barok-akse fra nord til syd.
  • Vi anlægger et nyt haveanlæg med alléer og trapper, der refererer til det oprindelige barokanlæg.
  • Vi markerer den tidligere herregård med granitplinte og fliser i terrænet.
  • Vi nedlægger det nuværende bassin, der blev etableret i 1944.
  • Vi styner lindealléen langs søen, så træernes levetid forlænges.
  • Vi forventer, at arbejdet med haveanlægget ved Daas Herregård begynder i første halvdel af 2018 og slutter inden udgangen af året.