#DEFEMHALDER

Del dine oplevelser fra området med os på #defemhalder

DEN ROMANTISKE HAVE 1800-tallet





Frihed og slyngede stier
1800-tallets romantiske ideer har også sat sine spor på De fem Halder. I stærk kontrast til det symmetriske barokke haveanlæg med snorlige stier, så man i 1800-tallet en romantisk have med snoede stier og en beplantning af bøgetræer. Havens oprindelse er udokumenteret, men det skønnes, at den er anlagt i starten af 1800-tallet. I romantikken var nøgleordet ikke magt, men derimod frihed,
som den romantiske have i Hald også dyrker. Derfor kommer det renoverede haveanlæg blandt andet til at bestå af slyngede stier, hvor nye syn åbenbarer sig på den anden side af næste sving, som f.eks. en pavillon eller et udsigtspunkt.

Sådan bearbejder vi Den Romantiske Have
  • Vi fælder træer for at få lys til skovbunden.
  • Vi anlægger stier, der følger terrænet og etablerer ny lav beplantning.
  • Vi opfører en gangbro over jorddiget mod nordvest.
  • Vi opfører udsigtsplatform, pavillon, udsigtsstol og fortællerbænk.
  • Vi reetablerer jorddiget, hvor det er nedbrudt.
  • Vi rydder den lave beplantning mod nord for at etablere udsyn over marken til Guldbergs Høj og Brattingsborg.
  • Vi forventer, at arbejdet med den romantiske landskabshave begynder i den første halvdel af 2018 og slutter inden udgangen af året.