#DEFEMHALDER

Del dine oplevelser fra området med os på #defemhalder

GAMMEL HALD 1250 - 1300



Borgen, der aldrig blev færdig
Gammel Hald ville have været en imponerende borg, hvis den var blevet bygget færdig. Borgbanken har en diameter på ca. 80 meter og var omgivet af en 2,5 meter dyb indre voldgrav. Nye undersøgelser tyder på, at borgen er fra tidrummet 1250 – 1300. Vi ved ikke, hvem der var bygherre, men et gæt er den tyske slægt Eberstein, som havde interesser i området i begyndelsen af 1300-tallet. Udgravninger viser, at bygherren anlagde en kampstenskælder og to hypocauster, der var datidens varmluftanlæg til opvarmning af borge. Historiske kilder peger på, at den eftermiddelalderlige Bondegård Gammel Hald lå på borgbanken indtil begyndelsen af 1600-tallet. Det kan forklare, at navnet ”Gammel Hald” knytter sig til stedet helt op i moderne tid.

Sådan bearbejder vi landskabet ved Gammel Hald
  • Vi tydeliggør borgbanken og voldgraven ved at udtynde i beplantningen.
  • Vi opfører en lang gangbro, der giver nye rekreative muligheder og understreger, at Gammel Hald oprindelig var et svært tilgængeligt voldsted omgivet af vand.
  • Vi forventer, at anlægsarbejdet ved Gammel Hald begynder i anden halvdel af
  • 2018 og slutter inden udgangen af året.