#DEFEMHALDER

Del dine oplevelser fra området med os på #defemhalder

HALD HOVEDGAARD 1789



Fra portbygning til forfatterrefugium
Hald Hovedgård blev opført i 1787 af landsdommer Frederich Schinkel (1719-94). Schinkel var kendt under navnet ”Den gale Schinkel” og ”Bondeplageren”, da han efter sigende var en hård og stridbar mand. Den markante murstensbygning blev oprindeligt bygget som portbygning
til Daas Herregård, som stort set blev revet ned i starten af 1800-tallet. Man kan stadig se sporene af køreporten over havedøren midt på bygningen. Portbygningen blev i begyndelsen af 1800-tallet indrettet til beboelse af Ove Høegh-Guldberg (1731-1808), og det er tænkeligt, at det også er ham, der opførte de to hvide pavilloner i haven.
I dag huser Hald Hovedgård Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, hvor etablerede forfattere, oversættere og illustratorer har mulighed for at søge arbejdsophold.

Sådan bearbejder vi haveanlægget ved Hald Hovedgård

  • Vi genetablerer den kilometerlange barok-akse fra nord til syd.
  • Vi renoverer granittrapperne.
  • Vi styrker oplevelsen af frugthaven ved at plante flere æbletræer.
  • Vi afslutter haveanlægget med en udvidelse af stengærdet mod nord for at fastholde barokanlæggets udstrækning.
  • Vi forventer, at arbejdet med landskabet ved Hald Hovedgård begynder i første halvdel af 2018 og slutter inden udgangen af året.